Gymnasielle studieretningsprojekter i Kemi/Fysik/Matematik (2008)
 På Institut for Grundvidenskab og Miljø tilbyder vi et antal gymnasieelever i 3. g., at udføre forsøg, der kan indgå i studieretningsprojektet.
Øvelserne strækker sig over to dage og er udviklet i et samarbejde mellem gymnasielærere i kemi, fysik og matematik og undervisere på Institut for Grundvidenskab og Miljø, og inkluderer en ”forberedelsespakke” til elevernes lærere ude på gymnasierne. Øvelserne vi på instituttet tilbød i 2008 var:
(Der er også øvelser i regi af andre institutter på LIFE, men de tre her nævnte er dem vi IGM er involveret i. Se alle LIFEs Studieretningsprojekt (SRP) øvelser her.)
Det praktiske arbejde foregår i vore undervisningslaboratorier (se kort) og forelæsninger er i auditorierne, begge dele på Campus Frederiksberg. Læs mere her om SRP øvelser (også mht. tilmelding), og generelt om gymnasiebesøg.
Herunder følger nogle indtryk fra besøgene i efteråret 2008. Og husk, du er altid velkommen til at kontakte os på hvis du er i tvivl om noget. |
|
Chokolade - smelteegenskaber, smag og udseende
I laboratorie D20 var det lektor Lise Arleth der vejledte projekdeltagerne på chokoladeholdet. Der blev arbejdet med temperering af chokolade og undersøgt hvad der sker molekylært, når den smelter. Deltagerne lavede et flamingokopkalorimeter og bestemte smeltevarme for "korrekt" og "forkert" tempereret chokolade. Resultaterne blev relateret til smag og udseende, og man så på betydningen af fedtstoffers kemiske opbygning for fødevarers smelteegenskaber.
Herover: Lise Arleth |
|
|
|
|
Der måles varmefylde og smeltevarme på temperede og utemperede (den lækre og den ikke-så-lækre) chokolade. Er chokoladen i den form man ønsker?
Den gode chokolade føles lækker i munden og har har et højt smeltepunkt.
Til højre og herunder ses eksempler på de forskellige tilstande.
|
|
|
|
|
Fra Wikipedia: "Chokolade er et næringsmiddel, der består af kakaopulver, kakaofedt og sukker. Sojalecitin tilsættes som emulgator. Chokolade er meget næringsrig og velsmagende, og den har en opkvikkende og stimulerende virkning. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden. Chokoladen kan inddeles i mørk, lys og hvid. Farven bestemmes af indholdet af hhv. kakaotørstof og kakaosmør. Hvid chokolade har intet indhold af kakaotørstof, mens nogle af de mørkeste chokolader har er indhold på ca. 85-99% kakao." | |
Lise forklarer kort om øvelserne i videoen herunder:
|
Interview: 
|
Anne-Sophie, 3.nm, Marie Kruses Gymnasium Vil gerne arbejde med udvikling af fødevarer, men gerne med overbygning i ledelse/økonomi. Fandt selv på Nettet information om studieretningsprojektet på LIFE. Har en fætter der allerede studerer fødevarekemi, og en kusine der har studeret her på LIFE. Hvad fascinerer dig ved naturvidenskaben?
Man kan lave forsøg hvor man kan se en forskel på det man laver. Det er ikke kun snak; der er resultater. Hvad tager du med hjem fra besøget på LIFE? Jeg kan bruge det til at videreoverveje mine uddannelsesmuligheder. | |
Flere chokolade close-ups:
|
Stemningsbilleder:
|
|
|
Aktivitetsbestemmelse på enzymet peroxidase. 
I Søren Olsens laboratorier foregik øvelser med aktivitetsbestemmelse af enzymer og bestemmelse af ethanol (sidstnævnte kommer længere nede). Søren (som ses til venstre) beskriver det således: "Dagen før har vi oprenset peroxidase fra peberrod. Nu skal vi finde ud af hvor rent peroxidasen er, altså hvor godt vores oprensning er lykkedes. Enzymer kan spalte stoffer, så det vi gør er, at bringe enzymet sammen med et stof det kan spalte." "I dette tilfælde har vi valgt et stof (guajacol) hvis spaltningsprodukt er farvet. Så ved at blande enzym og guajacol kan vi måle på farveudviklingen over tid. Jo hurtigere enzymet danner farve/spalter guajacol, jo mere aktivt er det. Farvemålingen foregår i et spektrofotometer. Det er et apparat der ved at sende lys gennem prøven (som er påhældt en såkaldt kuvette) kan måle koncentrationen af det farvede stof." |
|
|
|
|
Interview: 
|
Mads Olesen, 3.e, Frederikssund Gymnasium Vil gerne læse molekylærbiologi
Valgte projekt på LIFE pga hans meget engagerede lærers kendskab til muligheden, og fordi han allerede havde været her i november 2008 i.fb.m. et DNA-projekt på Institut for Plantebiologi og Bioteknologi.
Din fascination ved videnskab?
Man kan se at det virker... Tingene er så små at man ikke kan se dem, men alligevel er det så utroligt komplekst.
Hvad tager du med hjem fra LIFE?
Hvordan man seriøst går til værks. Det er på et lidt højere niveau. Det går op for mig, at det er dét jeg gerne vil. Det er en ”Udmærket følelse"... Jeg bliver bekræftet. | |
|
|
|
|
På spektrofotomete skal der måles aktivitet på enzymet peroxidase som er blevet oprenset dagen før. 
Læs mere her om spektrofotometre: Spectrophotometry (Wikipedia ) |
|
Interview: 
|
Sarah Dupont, 3.w, Nærum Gymnasium. Både storesøster og mor studerer/har studeret på LIFE. Overvejer selv at studere på LIFE. Din fascination ved naturvidenskab? Man kommer frem til nogle resultater, og der er et rigtigt svar på alt. Det er det jeg hader ved [faget] dansk: Der er ikke altid svar... Jeg kan godt lide, at sidde og rode med tingene. Det er spændende, at se hvordan tingene hænger sammen på det molekylære niveau. Hvad tager du med hjem fra besøget? Jeg har fået en snært af studiemiljøet. Og, tidligere overvejede jeg kun fødevarekemi, men nu er jeg blevet tændt på ren biokemi. | |
|
Bestemmelse af ethanol med enzymbaseret spektrofotometrisk metode Vi har lavet et gæringsforsøg. Vi har ladet noget gær "leve" i glas. Nogle glas blev gennemboblet med nitrogen (anaerobe forhold, dvs uden ilt). Andre blev gennemboblet med luft (aerobe forhold). Vi havde også forskellige koncentrationer af glucose (næring) i de forskellige glas. Ideen var at se hvor meget alkohol gærceller producerer under forskellige forhold. Alkoholen blev sidenhen målt med en meget følsom enzymatisk baseret metode. Metoden er udviklet til at bestemme alkohol i blod blandt andet (promillekørsel). Her bruger vi den til at bestemme noget større alkoholmængder and man ser ved promillekørsel. Metoden er lærerig fordi den er baseret på brug af enzymer som vi også har i vores organisme til blandt andet nedbrydning af alkohol. Undersøgelserne har derfor to udgange. At forstå betingelserne for dannelse af alkohol og forstå mekanismerne i nedbrydning af alkohol i leveren hos mennesker. Der er altid enzymer i spil. Prøverne fra gærforsøgene indeholder gærceller som skal centrifugeres fra før vi kan bestemme mængden af alkohol.
|
|
| |
|
|
Interview: 
|
Le Udsholt, 3.e, Falkonergårdens Gymnasium. Vil gerne arbejde i enzymindustrien eller med pharma. Fik kendskab til KU LIFEs studieretningsprojekt gennem sin kemilærer som "er god til at få projekter til os". Din fascination ved videnskaben?
Hvor komplekst naturen kan få det hele til at være. Hvad tager du med hjem fra LIFE? Jeg får en større viden om mange basisting. Giver mig en større forståelse for proteiner, biokemi. Jeg kan bestemt anbefale projektet. | |
|
Som sagt, er du altid velkommen til at kontakte os på for at høre mere om dine muligheder her hos os, både med studieretningsprojekt og almindelige gymnasiebesøg. Vi håber at høre fra dig. M.v.h. Institut for Grundvidenskab og Miljø |
Jesper Cairo Westergaard, - last update:9 July 2009